Praktiske oplysninger
I forbindelse med afviklingen af festivalen er der en række praktiske forhold, som er værd at kende til.
Ingen festival uden programændringer - desværre. Eventuelle ændringer og/eller aflysninger vil blive slået op i festivalens billetudlevering.
Under forestillingerne: Ingen slik eller mobilsnak - tak.
Lad slikposer blive hjemme eller i tasken. Uanset hvor god en forestilling er, kan skuespillere såvel som publikum have svært at koncentrere sig, hvis der skramles med slikposer.
Det samme gælder brug af mobiltelefoner, der udover at larme også kan forstyrre den tekniske afvikling af nogle forestillinger: Sluk derfor din mobil, inden forestillingen begynder.
Hvor kan jeg spise i Esbjerg?
I forbindelse med afviklingen af weekend-forestillingerne i Esbjerg by vil publikum have mulighed for at købe lidt mad og drikke på udvalgte spillesteder i byen. Disse spillesteder vil blive oplyst senere.
Det er altid rart at kunne fordøje teateroplevelserne, men uden mad og drikke du'r... det ikke! Vi arbejder på at lave en liste over spisesteder i Esbjerg.
Souvenir- og festivalbod
I forbindelse med festivalens billetudlevering vil der være indrettet en festivalbod. Den holder åben fredag til søndag og sælger:
- festivalplakater
- forestillingsplakater fra alle deltagende teatre
- festivalpostkort
- Den Røde Brochure 2010-2011 (det store katalog over teatre i Danmark, der tilbyder børne- og ungdomsforestillinger)
Turistinformation og indkvartering
Ønsker du oplysninger om Esbjerg/Ribe-området eller hjælp til indkvartering, kan du med fordel kontakte:
Esbjerg Turistbureau - tlf.: 7512 5599 - e-mail:
esbjerg@visitesbjerg.dk
Ribe Turistbureau - tlf.: 7542 1500 - e-mail:
info@visitribe.dk